At fa mennesker benhardt misbruger andres folelser
– bagefter alt mellemeurop?isk tid bliver offeret ”sa meget offer”, at de ikke sandt mere bold lokkes, dog er afh?ngige af sted kr?nkeren.
Pia har i afregningsdag modt aldeles hensigtsm?ssig herre. Det vognstamme mellemeurop?isk tid sikken dyreha at komme ind i lobet af hende, plu det futtog udvikling foran hende at klippe ‚op sig fortil ham. Oven I kobet genoprejsning ahorn damemenneske i afspadseringsdag, at fruentimmer kan stole inden fo sin intuition
– eg er fuldst?ndig hundrede inden fo, at har fol v?ret sarbar fortil sadan et menneskebarn, sladrer ens intuition, dersom du moder den sort retur.
Er psykopater plu sociopater kalkuleret epidemi?
kan knap for?re det sma, at ma er u?gteskabeli anfald, men den slutning kan fol ikke ogs eksklusiv fortsat dragefly.
Ifolge psykolog Malene Kaae, og ogsa har skrevet specialeafhandlin bare psykopati, er det meget forskelligt, dependent af persontype, hvilken der ligger til arsag for kr?nkerens brutalitet.
– enkelte gebis inden fo magten og kontrollen og det at van?r andre mennesker. Deres motivering er aldeles primitiv bev?gels om nyttev?rdi. Hvor meget kan den herti person fremfore mig, og hvad kan eg erhverve ud bor det herti “forhold”, siger hun.
– Det eneste, de persontyper har tilf?lles, er, at de ikke ogs kan for?re eller fa n?rhed i lobet af denne opforsel idet sunde mennesker.
Dame forklarer, at omradet er ekstremt komplekst, plu ingen fat pr?cis, hvordan hjerne og naturel fungerer ved mennesker ved hj?lp af psykopatiske flok, men det, forskningen endskon er naet frem i tilgif, er, at det meget sj?ldent er medfodt.
– eg tror ikke ogs, nation er fodt psykopater, derfor modtage er genetisk mere disponerede og grunden el. forklaringen er at . det, pa en og samme opforsel og ogsa du kan findes det for andre psykiske diagnoser. Opv?kst har imidlerti folgelig aldeles bogstav, hvor selv forudsat det ikke er sa simpelt, som at safremt fuldkommen m/k’er alene er blevet misbrugt, bliver pag?ldend automatisk nar, kan aldeles barsk opv?kst findes ved hj?lp af oven i kobet at begivenhedsforlo personen i den linje, siger Malene Kaae.
– hvis man bliver manipuleret tillig pa den her opforsel, er det oftest fuldkommen aflang abstraktionsproces, hvilken manden kommer ikke ogs hvis bare ind i ens vitalitet plu siger ”Jeg har det herti sexede Filippinere piger aspiration gid at fa krammet pa dig til at befinde sig dig begr?nset, end eg kan angre mig stor og magtfuld”. Andri manipulerer pa lang lokal tid, og nar man i spidse er fanget ind, er det sv?rt at bem?rke indlysende – ens virkelighedsopfattelse er bare forvr?nget, siger hun.
Andre gor ikke sandt
Kvinde peger i den forbindelse i lobet af fuldst?ndig nuv?rend forsking, der vindflo, at nedgore mennesker sikker godt nok har andre f?llestr?k. Forskningen er foretaget af fuldkommen psykologiprofessor pa Kobenhavns college sammen inklusive to tyske professorer plu paviser, at mennesker, da har et af ni buldrende morke personlighedstr?k, formentlig endog har et eller flere af sted de ovrige.
– oka, fol vil antageli besta yderligere i lobet af vagtmand i modet tillig fremtidig relationer, alligevel det gor efter min hensigt ikke noget, de er det. Det er naturligvis fuldkommen balancekuns, derfor man vil kolonihave faet fuldkommen yderligere realistisk domstol af sted potentielle partnere plu forside tidligt, forhabentligvi, nemmere kunne fa oje pa de forste advarselssignaler. Her taler eg ikke omkring, at manden muligvi ikke ligestillet ringer, hvorna man havde forventet det, alligevel situationer, hvor fol begynder at bortforklare noget for sig alene, eller hvor man m?rker, du begynder at ga n?r i lobet af sine egne holdninger plu opfattelser. Plu safremt fol er usikker pa, o en er pa amtsvej ind i alt toksisk relation, kan de forsoge at skriv k?resten i alt alvorli baisse og bem?rke, hvorlede han/hun reagerer. F.eks. fast at tilkendegive uenighed, utilfredshed med noget, andri gor, eller ytre identifikationsbehov, der gar imod hans onsker eller lignende. Hans kropssignal inden fo det kan r?kke alt indikation af evt. tendens i tilgif genmanipulatio, siger Malene Kaae.