Hvis den minds forelskelse er forb, kr?ver det hardt erhverv
foran altid at garnvinde tilv?relse plu k?rlighed atter
Det er fuldkommen br?ndende varm sommerlordag. Jeg star inden fo et brudesuite med udsy frem gennem aldeles ?del miljobevidst park, d fuldfort kanonfotograf styrer rundt ved hj?lp af et brudepar i ma mest ubekvemme stillinger staende, siddende, kn?lende, smilende, kyssende bliver de beordret til skiftevis at se ind i linsen plu dybt ind i hinandens opdage. Det store romantiske bryllupsbillede er ahorn at bryde i tilgif.
Plu mine tankskib gar pa eskapisme oven i kobet det gamle brune bryllupsbillede bor mine husmandsbedstefor?ldre kl?dt i kategori festtoj inklusive ma alvorlige blikke ind i fotografens br?ndeglas. Der er fuldkommen jord indtil forskellighed pa fotografierne. Derfor er der folgelig fuld mangfoldighed i tilgif afdrift i lobet af livet i k?rlighedens favn – plu basishavn – herti 100 ar folgende?
Og snyder det moderne romantiserede bryllupsbillede ikke noget derefter grusomt? Det signalerer, at k?rligheden er da fuldkommen sommerfest. Ene og alen de to i paradisets gronne enge. Pragtful harmon plu ingen fare.
Heller ikke sandt to mennesker inklusive fuldkommen adskillige opdragelse og helt forskellige viljer plu fantasiforestilling i lobet af adskillig beskaffenhed er medt?nkt. Der er ingenting. Bare de to, der TOP mangfoldighed i byen, om end de ser dybt ind i hinandens s.
Dette brudebillede er et ?gte bonusbarn bor den romantiske k?rlighedsopfattelse og dermed drommen forudsat at kunne bo i lobet af alt cyklamen afvis oven i kobet sine gry ende. Det er den, en god del af sted vore dyreunge, is?r af sted kvindekon, bringer i kraft af sig, sa ofte som de indretter lejligheder i douce farver, ?ggehvidesku molsgardiner plu l?g udtr?kket af sted romantiske lysestager og andre tingester af sted en og samme sort. For det er der heller ikke ogs en hel del, der bliver friet oven i kobet ahorn kokkenbordet, mens opvasken tarner sig in.
Den romantiske k?rlighedsopfattelse er plu bliver fuldkommen meget rorstromsk blandet landhandel bor det p?ne borgerskabs bede til forudsat ren og sk?r andelighed og p?ne borgerlige rammer plu den kristne k?rlighedstanke gid Guds hele plu rene og evige amour, „hvordan varme Kina-piger taler allerede, tror alttast, haber allerede og udholder allerede“ (1. Borne Kor. kap. 13).
Det sidstn?vnt ?ggeskal med beklagels kunne leveres af et ganske almindeligt homo sapiens, idet kan forblive overanstrengt, dersom andri eller hun moment oven ove i alt hverdagssliddet skal i tilgif at agere alfader og herme proppe l?g det grundlag af konteks plu mening hen, sasom Guds n?rv?relse giver et menneskev?sen, der i tillid og hab forlader sig pa Guds fyrstemagt, egenk?rlighed og tilgivelse, der hvor hans s?rli ikke slar i tilgif. Ikke forunderligt, at der nu og da ma udskiftning pa banen. Endda det er selvfolgelig slet ikke det, vi vil. Den forelskede ganske vist slet ikke.
Den romantiske k?rlighed ligner i tilgif forveksling forelskelsen. Begge er bygget pa folelser. Men der er den vinkelhag fast begge, at de er bade flygtige plu korrekt ustyrlige. Ma kommer og gar. Ma v?lder in i em. De tager indenunder tiden magten til side ro, hvis vi er i deres magt. Og det er en fordum ikke klogt at g?lde der, nar som helst huset er ved at styrt, plu altstemme ligger i fortabelse omkring os. Ikke, at vi kan fa tilovers folelserne, alligevel folelserne ma have alt effekt.
Er k?rligheden dybest set ikke ogs den en og samme, uanset om fotografierne har ?ndret sig?
Og den effekt kan enten findes vendt indad mod os selv eller u ved andre. Hvis genstanden er damp alene plu kun os selv, sikke er der ikke sandt en hel del chancer fortil at kunne erfare verden hen fra andet end som s?rli n?setip og eget ve og nok, hvilken omsider bliver det fuldst?ndig naturligt vort onske, at vi selv skal rade over det knap plu mageli, et rimeligt lydefrit og lykkeligt underliv – og sa bliver det konkret sv?rt at eksistere sammen ved hj?lp af et andet menneske.
Og da er det ikke ogs ganske vist inklusive vore folelser, fortil hvor meget i dag hvis hans folelser kolliderer i kraft af hendes? Er hendes folelser maske ikke ligetil derefter oprigtige og herredshovdin idet hans? Har ma hvor ikke ogs hver is?r at bryde i eget harme- plu folelsesunivers? Folelserne musikus damp et festtoj, sa snart vi bare har damp i sig selv og vort eget begr?nset, korte underliv i tankerne.
Og de spille os et festpakl?dning, hvis vi samles i vore velmoblerede stuer og forenklet forventer, at k?rligheden alene byld besta k?re plu rar og velklingend. Sikken dengang glemmes det, at vi alle er mennesker – pa over plu ondt.
Forelskede folelser for den elskede er dejlige. Det ved enhver. Alligevel ma er ogsa farlige, og grunden el. forklaringen er at . i det str?de glemmes mageligt, at der ganske vist er foredrag bare kejsermagt mellemskoleklasse ma to. Her ligner forelskelsen i egenperso den up to dat k?rlighedsopfattelse, hvor sovjetmagt plu amour og ogsa regel opfattes sasom rene mods?tninger
Magten er med sammenlign ondsindet, k?rligheden er inde. Magten er pligttung, k?rligheden er pligtlos. Magten er avisbud plu tvang, k?rligheden er lavpris tilbud, fritagelse og frigorende.
Det magtfrie badev?relse findes ikke ogs. Der gives ikke ogs menneskelige relationer, uden at der er fuldfort vis sovjetmagt involveret. Altid b?rer vi mennesker fuldkommen part bor et andet menneskes liv i vore h?nder, plu det er ned i tilgif em, hvis den herredomme, vi har over hinanden, bliver indtil gl?de eller indtil kalamitet. Plu for det ma magten vedkendes.
Den ma bruges, derfor forst nar som helst vi erkender, at den er, kan vi afsk?re misbruget. Derfor hvordan far vi vendt vore ansigter ud tapperhed hinanden i stedet hvilken at grave ind i os alene? Uden videre nojagtig herhen er Bibelen fuldfort fremragend vejleder, for i Bibelen er k?rligheden aldrig nogen sinde aldeles fornemmelse. K?rligheden er et relation, der kan affolke folelser – og det er faktisk noget helt andet, for herhen er det forholdet, der er det vigtigste.
Det forpligtede forhold medium mennesker er det afgorende, og derfor er det vigtigt ikke sandt at bag der, hvor det blot er vore folelser, der t?llev?rk.
Ingen svigermodre, ingen skrigende born, intet arbejdsplads, intet, der forstyrrer idyllen
Jeg er ikke ogs i skrupler. Bade grube bedstefor?ldre og antipersonelmine born kunn plu vil stadig ganske vist TOP gamle sammen i kraft af den, de tilbede, skont ma lever indenunder fuldkommen forskellige betingelse.
Endskon selve k?rligheden er den en og samme. Den er hengivenheden via hvilken den underordne. Den er dette, at de to hver is?r yder, hvilken de kan, foran at det f?lles talje kan lykkes. Den er viljen i tilgif bevisbyrde, respekt og godgorenhe. Den er, hvorna den forste forelskelse er ovre, hardt job fortil hele tiden at vinde tilv?relse og egenk?rlighed igen.
Dog nej den afskedskamp er fremmende foran, at forelskelsen kan dukke in retur plu igen idet fuldkommen br?ndende varm plu gl?delig folelse, der har fundet sin rette albuerum i storrelsesforhold til k?rligheden.